Til manden der har alt ..

Skillelinje
INDLÆGGET ER LAVET I SAMARBEJDE MED WINKWINK.DKSkillelinje
til-manden-der-har-alt

// Rød sløjfe // Jordbær massageolie // 80mm bullet // Satin blindfold // Hindbær massageolie

Kender du det, at du mangler en gave til kæresten eller manden, men han ønsker sig intet og mangler heller ikke noget? Den situation har jeg hvertfald selv stået i før og dengang, brugte jeg faktisk også en af disse gaver, som jeg nu vil tippe videre om ..

Jeg fik inspiration til indlægget, efter jeg har set SÅ mange piger i nogle af pigegrupperne på facebook, der spurgte til hvad de dog skulle købe til kæresten, der i forvejen har alt. Da Winkwink.dk så skrev til mig og spurgte om jeg kunne være frisk på at lave et indlæg på min blog, takkede jeg selvfølgelig ja, for her er nogle af de gaver som ikke behøver være dyre, men som manden ikke bare lige selv kan gå ud og købe selv. Nemlig oplevelser og intime stunder .. Desværre ikke tids nok til juleaften, men måske det kan gå an som en forsinket julegave eller den kan bruges til en anden lejlighed, hvor man vil forkæle sin udkårne?

Nogle af de ting du f.eks. kan købe til manden, kan være et frækt sæt lingeri til dig selv, men for hans fornøjelse – noget der måske er lidt mere udfordrende end hvad du normalt går i eller endda dette sjove sæt fra Leg Avenue, med en stor rød sløjfe, som indikerer at du er gaven. En anden måde at forkæle manden på, kunne være med lækre massageolier og de to jeg har vist ovenfor, er faktisk endda spiselige og smager næsten så godt at man får lyst til bare at æde dem direkte fra flasken, så det er intet problem også at kysse og slikke lidt på hans krop, imens man giver en fræk massage, måske endda imens han har bind for øjnene og følesansen skærpes. Den sidste ting på min lille liste, er måske ikke for de fleste, men for nogle par kan det sikkert være en sjov lille ting for begge. En ‘bullet’ kaldes den og så er den både vandtæt, med en kraftig motor og 7 forskellige indstillinger, så det er næsten kun fantasien der sætter grænserne, for hvordan den skal bruges 😉

Hvis du klikker dig ind HER, kan du også lave dit eget personlige klippekort, helt gratis – det kan f.eks. være 10 gange massage eller flere forskellige ting, som manden selv kan vælge hvornår han vil benytte og igen er det kun fantasien der sætter grænser.

Goodiebox// Juni ’16

SONY DSC

URTEKRAM Aloe Vera Gel (Full size) 
Jeg elsker aloe vera og det er simpelthen naturens lille vidundermiddel. Den kan for eksempel bruges som aftersun og er lækkert beroligende og helende på solbrændt hud. Derudover indenholder den hexapeptider, som også kaldes ‘naturens botox’ og booster hudens dannelse af kollagen og elastin. Som om det ikke er nok, er den økologisk og klart et must have i tasken til sommer. 10/10 stjerner.

DEODOC Deowipes Intimate (Full size) …
Skal være ærlig og indrømme, at jeg er lidt skuffet over dette produkt, efter jeg læste bagsiden af pakken. Produktet indenholder nemlig parfume og det er simpelthen en ting jeg ikke forstår, når det kommer til de intime dele, ligesom parfume i hygiejnebind. Der er så mange der slår ud af disse og selvom der på bagsiden står at de kun er til den ydre del og ikke må komme i kontakt med slimhinderne, synes jeg det er noget mærkeligt noget. Derfor vil jeg heller ikke bruge dem dernede, ligesom man faktisk heller ikke skal bruge sæbe dernede (heller ikke intimsæbe), da vagina er selvrensende og slet ikke har brug for den slags. Tænker dog at de kan bruges som en vådserviet, man lige kan have praktisk med i tasken, men de får altså ikke ret høj score fra mig, grundet parfumen. 2/10 stjerner.

EMITE Eyelid Base (Full size) 
Mine forventninger til dette produkt, var ret høje. Jeg har længe overvejet at anskaffe mig en ‘eyeshadow base’, som jo skulle modvirke at øjenskyggen satte sig i linjer, samt skulle sørge for at den holdt længere. Med dette produkt, var effekten dog fuldstændigt modsat for mig. Produktet satte sig i linjer allerede inden jeg nåede at få øjenskygge på og blot nogle timer senere, følte jeg at min øjenskygge var næsten forsvundet, trods jeg havde valgt en mørkere øjenskygge end normal, til at teste dette produkt igennem dagen. Og det er vel at mærke uden at jeg skulle i byen eller havde en vildt aktiv dag, da jeg testede den – tværtimod, var det en dag derhjemme, uden den store aktivitet. Og man kunne knapt se at der nogensinde var puttet øjenskygge på. Øv! 0/10 stjerner.

ZENZ Organic Hair Treatment Pure No. 3 (Full size) 
En svanemærket hårkur, der indeholder økologisk koldpresset avocadoolie, aloe vera og en mild duft af eucalyptus. Den kan bruges af både gravide, børn og parfumeallergikere, da den er uden parfume og æteriske olier, samt den styrker hovedbund og hår, som efterlades sundt og glansfuldt. 10/10 stjerner.

BEAUTY MADE EASY Oil Blotting Sheets (Full size) 
Jeg er ikke typen der har de store problemer, med at min hud skinner. Det sker dog ind imellem og så er det oftest næsen der er for skud. Her virkede disse dog helt perfekt og normalt bruger jeg min blotterazzi fra Beautyblender, men hvis ikke man lige orker at skulle bruge og vaske denne, er disse perfekte og nemme at have med i tasken, f.eks. hvis man skal i byen. 8/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo

Tequila & cocktails!

SkillelinjeANNONCESkillelinje

Sommeren har ramt Danmark og vejret er for alvor begyndt at byde på sol og varme. Noget jeg især forbinder med sommer, er ture på stranden, grill i haven og kolde drinks, hvad end det er cocktails eller mocktails – det hører bare til! Selv synes jeg også det er spændende at lave cocktails, og det er altså bare noget andet, med en cocktail der er gjort lidt ud af, frem for noget der hældes direkte fra flasken til et glas. Og dette indlæg, skal omhandle tequila og cocktails!

De tre Casa Noble mini flasker på billedet, kan købes hos Tequila.dk.

Inden jeg kaster mig ud i et par lækre cocktails, vil jeg dog gerne berige jer med lidt baggrundsviden om tequila. Tequila stammer nemlig fra Mexico og bliver primært fremstillet omkring byen Tequila, der ligger 65 km nordvest for Guadalajaraer. Ligesom f.eks. Champagne og Feta, kan man altså ikke bare lave det hvor som helst og få lov at kalde det tequila, da Mexico’s regering har eneret på dette og kan finde på at sagsøge producenter fra udlandet, hvis de bruger navnet ‘Tequila’.

Tequila laves af saften fra blå agave, som også mere videnskabeligt hedder ‘Agave tequilana’. Planten ligner faktisk mest af alt en kæmpe ananas og den røde vulkanske jord omkring byen Tequila, er særligt velegnet til at dyrke netop denne plante. Planten bliver den dag idag stadig høstet manuelt, med metoder der går flere hundrede år tilbage og er helt uden påvirkning af moderne landbrug. De lærer og ved præcis hvordan planten skal høsten, samt hvornår den skal høstes. Høster man for tidligt er der ikke nok sukker i planten og for sent, har planten brugt alt sukkeret til at gro en høj stilk med frø i toppen, som spredes i vinden.

Derudover, er tequila selvfølgelig ikke ‘bare tequila’. Der er nemlig stor forskel på om en tequila er mixto eller 100% agave og den du sikkert kender fra Netto med den røde hat, er altså en mixto, der dog stadig består af mindst 51% agave. Til de cocktails jeg vil vise jer, er der altså dog tale om tequila af 100% agave og jeg vil til enhver tid anbefale dette frem for Sierra fra Netto, hvad end det er til cocktails, shots eller bare for at sippe af, som man også traditionelt gør i Mexico, sammen med sangrita.

Skillelinje

Casa Noble Añejo, kan købes her.

AÑEJO SPICY MARGARITA:
– 4cl tequila añejo
– 1cl Grand marnier
– 2cl Lime juice
– 1cl sirup
– 1tsk chili pulver
– 1 lime båd
– Salt- og sukkerkant.

1. Bland tequila añejo, grand marnier, lime juice, agave sirup og chili pulver i en cocktail shaker.
2. Fyld med is og ryst grundigt.
3. Sigt til et isfyldt glas.
4. Pynt med lime båd, samt lidt chili på toppen. Salt- og sukkerkant er valgfri.

Casa Noble Añejo har en fyldig smag af butterschotch, vanilje og fransk eg, med en afsluttende smag af kraftfuld egetræ. Dette er en cocktail som både er sød, sur og krydret og personligt synes jeg chilien giver et spændende pift til drinken, som jeg ikke har prøvet før i andre drinks eller cocktails.

Skillelinje

Casa Noble Reposado, kan købes her.

REPOSADO MARGARITA:
– 4cl tequila reposado
– 2cl agave sirup
– 2cl lime juice
– Revet muskatnød.

1. Bland tequila reposado, agave sirup og lime juice i en cocktail shaker.
2. Fyld med is.
3. Shake grundigt.
4. Sigt til et isfyldt glas og tilføj en smule revet muskatnød på toppen.

Casa Noble Reposado smager sødt af karamel og kandiserede nødder, med en krydret eftersmag. Dette er efter min smag en virkeligt lækker og frisk, dog sød cocktail og jeg elsker den svage krydrede eftersmag og den sure lime, blandt alle de spændende søde smagsnuancer.

 

 

Skillelinje

Casa Noble Blanco, kan købes her.

PINK-RITA:
– 8cl verdi strawberry
– 4cl tequila blanco
– 4cl agave sirup
– 2cl lime juice
– 4cl grapejuice
– Sukkerkant

1. Bland verdi, tequila blanco, agave sirup, lime juice og grape juice i en cocktail shaker.
2. Fyld med is.
3. Ryst grundigt.
4. Sigt til et glas med knust is. Sukkerkant er valgfri.

Casa Noble Blanco har en smag af tropiske frugter, sort peber og sød agave. En rigtig pink tøsecocktail, der smager sødt, men dog stadig har det sure og bitre ind over. Jeg dekorerede denne med sukkerkant med granadine, for at fortsætte i det pink tema og kunne bestemt godt se en tøseaften for mig, hvor der kunne drikkes rigtig mange af disse.

 

Skillelinje

KAH Reposado, kan købes her.

REPOSADO PALOMA:
– 4cl tequila reposado
– 8cl grapejuice
– Et skvæt lemon/lime sodavand
– Saltkant
– 1 limebåd

1. Bland tequila reposado og grapejuice i en cocktail shaker.
2. Fyld med is og ryst grundigt.
3. Sigt til et isfyldt glas og tilføj et skvæt lemon/lime sodavand.
4. Pynt med limebåd. Saltkant er valgfri.

KAH Reposado smager intenst af agave, efterfuldt af krydret peber, blandet med vanilje og karamel. En bitter drink, hvor grapefrugt bestemt trænger igennem, dog med et med et svagt tvist af lemon/lime og de fine aromaer fra tequilaen. Personligt foretrækker jeg denne drink med saltkant, da jeg synes at salten komplimentere det bitre godt.

Skillelinje

Goodiebox// Maj ’16

SONY DSC

GARNIER RESPONS BODY Mythic Oliver Dry Oil (Full size) 
Jeg troede faktisk at denne var til håret, da jeg før har haft en i lignende flaske. Da jeg fik læst ordentligt efter, opdagede jeg jo så at den er til kroppen og det glædede jeg mig faktisk over, da jeg allerede har så mange lækre olier til håret. Det er en ‘dry oil’, så den trænger hurtigt ind og fedter ikke helt vildt. Synes den er rigtig lækker og tænker den bliver perfekt til sommer, da den er god til meget tør hud og mine ben simpelthen altid bliver så sindssygt tørre! 9/10 stjerner.

NICKA K Hydro Lipstick (Full size) …
Desværre er rød læbestift ikke lige mig, men den blev dog alligevel prøvet og måske den også vil vokse på mig og en dag komme til sin ret, hvis jeg får en anledning. Farven er lækker, hvis jeg ser bort fra at jeg ikke mener den klæder lige mig og konsistensen er også rigtigt lækker. Jeg kunne snildt kigge efter andre farver, fra samme mærke og måske finde en jeg blev glad for. 6/10 stjerner.

PERFUME POD Atomizer (Full size) 
Jeg synes disse små rejse parfumeflasker er uundværlige og ejer faktisk allerede to, dog af andet mærke. En tredje er bestemt ikke overflødig, da jeg så kan have forskellige parfumer i hver og snildt have 3 lækre parfumer med ud at rejse eller på festival, så der er lidt til enhver anledning og uden at risikere at de store 100ml glasflasker går i stykker. Er derudover vild med at man her bare trykker bunden ned over sin parfume og det så sprøjtes direkte op i, da de andre jeg har, skal sprøjtes som normalt og det kan give noget spild. 10/10 stjerner.

DOVE ADVANCED HAIR SERIES Regenerate Nourishment Shampoo/Balsam
Disse to små rejsestørrelser med 50ml i hver, er perfekt til min Roskilde festival. De indenholder blandt andet rødalge kompleks og keratin nutri kompleks, der skulle hjælpe til at gøre håret dejligt blødt og stærkt, samt være særligt god til hår der er skadet af ting som hårfarvning og glattejern. 7/10 stjerner.

MESAUDA MILANO Gentle Laquer Remover (Full size) 
En rigtig god og smart neglelakfjerner, der ikke indenholder acetone, men stadig fjerner neglelakken helt perfekt og er nem at have med på farten, da man bare dypper en finger ad gangen og drejer frem og tilbage. Eneste minus er den kraftige lugt den har, men det er måske meget normalt for neglelakfjerner. 7/10 stjerner.

IROHA Deep Repair Foot Socks (Full size) 
En lækker fodmaske i to praktiske plastiksokker, som man blot stikker fusserne i. Mine fødder var lækkert bløde efter de 15 minutter, men dog synes jeg at effekten er meget kortvarig og derfor i min optil ikke 50kr. værd, som disse normalt koster. Men skal man bare have en hjemmespa-dag, er det sikkert fin selvforkælelse. 2/10 stjerner.

ÊTRE BELLE Golden Skin Caviar Eye Roll On (Full size) 
Denne lækre eye gel kan bestemt anbefales. Den skulle opstramme og opfriske huden omkring øjnene, samt lindre hævede øjenlåg og tilføre fugt. Følelsen er hvertfald super lækker og klart noget jeg vil bruge fremover, både i min morgenrutine og til opfriskning hen af dagen. 8/10 stjerner.

COMPEED Vabelplaster (Ekstra)
Jeg har faktisk aldrig nogensinde prøvet vabelplaster og har kun få gange i mit liv faktisk fået vabler, så jeg har lidt svært ved at bedømme disse. Dog tager jeg disse med på årets Roskilde Festival, i tilfælde af at gummistøvlerne i år skulle lave bøvl. De får en neutral score på 5, da jeg ikke har mulighed for at bedømme dem yderligere, end at jeg har positive forventninger. 5/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo

DIY// Pimp your tunnels!

Et hurtigt lille tip, til de der måske ligesom jeg selv, har stretchede huller i ørene. I mange år har jeg været lidt ked af ikke at kunne gå med mange af de flotte hænge-øreringe, som man f.eks. finder i H&M. Jeg tænkte derfor at der da måtte være en måde, så de kunne hænge i mine tunnels, uden at falde ud, vel at mærke. Jeg købte disse fine øreringe med sommerfugle fra Crazy-factory, da de næsten intet kostede – hvis det så gik helt galt, var det ikke alt for mange penge spildt.

Earrings for tunnels kopi

Har prøvet at fange mine ‘steps’ i billeder, men for at forklare det kort, har jeg taget min tang og først rettet hægten helt ud, så den bare var lige og intet kunne hænge i. Dernæst gav jeg den et knæk og satte den så i min tunnels, imens jeg bøjede den igen, så jeg vidste hvor den skulle bøjes. Som I kan se på billedet, bøjede jeg den så længere ind denne gang, end ved det første knæk – så falder de nemlig heller ikke bare ud. Og jeg har nu gjort dette med et andet sæt øreringe også, samt været til fest og danse natten lang – og de sad der stadig, da jeg kom hjem!

SkillelinjeDe andre smykker i øret på billedet, er også fra Crazy-factory. Rosa guld tunnels findes her.
Rosa guld ball closure ring findes her, rosa guld labret og bold findes her og her.
Skillelinje

xoxo

SYCA// Koreansk kosmetik

KoreanskKosmetik1.// [Mizon] Snail recovery gel cream 2.// [Nesura] Charcoal black mask 3.// [Holika Holika] Pore cover BB
4.// [Babyface] Highlighter 5.// [The Face Shop] Make up base (mint)

Korea har i modsætning til f.eks. Kina, meget skrappe regler omkring deres kosmetik og hvad der må være deri. Derfor kan man med fordel købe kosmetik fra Korea, hvor man skal gå en stor bue udenom Kina på dette punkt, hvis ikke man vil risikere hormonforstyrrelser, fosterskader, kræft, eksem, allergier, udslæt, osv. disse kan nemlig også hjemsøge En mange år efter man har brugt produktet, ligesom hudkræft ikke kommer så snart du går ud af solariet. På collagen har jeg samlet fem produkter fra Korea, som jeg alle selv har bestilt og modtaget og derfor sagtens kan anbefale videre til jer!

xoxo

New in// Summer essentials!

SONY DSCSommeren er så småt på vej og det betyder tid til bare maver, festivaler og fester udendørs. Derfor er det også tid til at vise f.eks. navlepiercingen frem og smukke smykker er nærmest et must! Selv har jeg for nyligt fået piercet min navlepiercing igen, da den anden var lavet dårligt, hvilket også er grunden til at I lige må se smykkerne sådan her og ikke ‘på’, da jeg ikke må skifte smykke endnu. Det første smykke i rækken, mindede mig helt vildt om noget fra Louis Vuitton og havde oprindeligt en lille håndtaske siddende også, som jeg dog selv fjernede (det var nemt og jeg brugte bare en saks og en tang). Næste smykke med en lille engel, synes jeg egentligt bare var sødt og sjovt, så selvfølgelig skulle jeg også have dét og det sidste i rækken, er sådan lidt en drømmefanger’ish, hvilket jeg synes var lige i stil med sommer, festivaler og boheme-inspirerede outfits! De tre smykker er alle i rosa guld og findes her: Engel & drømmefanger. Blomsterne ser desværre ud til at være udsolgt, men over 1000 andre fine smykker til navlepiercing, kan dog findes her!

Stickers and tats

For første gang nogensinde, har jeg faktisk købt andet end fine smykker fra Crazy-factory. Jeg opdagede nemlig at de havde en masse fede klistermærker, samt midlertidige tatoveringer. Især tatoveringerne er jeg vild med, men dem sparer jeg altså lige til ting som Distortion, Roskilde festival, osv. så vejret også lige kan nå at blive lidt varmere og man rigtigt kan vise dem frem. Klistermærker og tatoveringer findes i utallige designs, her og her!

xoxo

Roskilde Festival – Pakkeliste

Roskilde Pakkeliste
Der er nu under 50 dage til Roskilde Festival 2016 og det er bestemt ikke for tidligt, at tænke over hvad man skal have med sig, på de mange dage i telt. Jeg har lavet en (lille) liste, for at gøre det nemmere at huske alle de mest vigtige ting + det der måske gør festivalen lidt federe. Gå til bunden, for at finde en printbar check-liste!

Telt + ekstra pløkker & presenning: Når man tager på festival i mange dage, er det vigtigt med et godt telt, eftersom det er dér du skal sove og have alle dine ting. Altså nytter det ikke noget med et telt fra Harald Skrald til 68 kroner, som bukker under bare du nyser på det. Overdrivelse fremmer forståelsen, men jeg har set mange af disse telte, der ikke har holdt hverken vand ude eller sig selv oprejst. Selv et billigere telt, kan man dog nok få til at holde gennem en festival, med nogle presenninger, lidt gaffa og teltpløkker. Bare husk at der ikke må være flere telte under samme presenning pga. brandsikkerhed.

Luftmadras eller liggeunderlag: Personligt tager jeg en luftmadras med, da min ryg ikke kan klare at ligge på et liggeunderlag i så mange dage og slet ikke på ujævnt underlag. En enkeltpersons luftmadras og pumpe, kan f.eks. købes til 110 kroner i Jem&Fix.

Sovepose/dyne + hovedpude: En sovepose er klart nemmere at transportere og måske man også er mindre øm over hvorvidt den bliver lidt beskidt, end man er med sin dyne. Da det kan blive virkeligt koldt om natten, trods varmen om dagen, foretrækker jeg dog en dyne og har en ældre dyne liggende, som jeg udelukkende bruger på Roskilde hvert år. Ellers kan man måske finde en billig ‘festivaldyne’ i IKEA eller Jysk.

Tæppe & campingstol: Når solen så småt går ned om aftenen, er det altid hyggeligt at sidde med de andre i sin camp og snakke, høre musik og drikke øl. Aller hyggeligst er det, hvis man har en campingstol at sidde i og kan putte sig i et tæppe.

Lommelygte: Selvom der næsten altid er nogle der fester til den lyse morgen, kan der på nogle områder af festivalen være kulsort, når solen er gået ned. Det kan derfor være smart med en lommelygte, f.eks. hvis man skal finde et toilet om natten eller ikke vil falde over folks barduner.

Billet: Den vigtigste ting, hvis man overhoved skal ind på festivalen og ikke vil risikere en bøde, er billetten! Jeg har alt for mange gange stået på Roskilde station på vej til festivalen og overhørt nogle der havde glemt den. Husk billet og put den også gerne i en plastiklomme, så den ikke bliver til grød, hvis det regner.

Kort & kontanter: Der er hæveautomater rundt omkring på festivalen og personligt synes jeg det kan være smart, at hæve kontanter af flere omgange. Man har bedre fornemmelse af hvor meget man bruger, men render heller ikke rundt med alle sine penge i kontanter, på én gang.

Mobil & oplader: Hvad end man vil have sin smartphone med eller en gammel Nokia, er det hvertfald smart at have en mobil med, så man kan kontakte sine venner, ringe og spærre hævekort hvis det mistes, osv. Husk også lader, så der er strøm gennem hele festivalen. 3 plejer at have boder, hvor de kan indleveres og lades op gratis.

Powerbank/Volt: Selvom kan man indlevere sin mobil til opladning, er det altid bedst at have den på sig. Derfor kan man med fordel investere i en powerbank eller benytte Volt, hvor man kan lejer en powerbank og kan komme hen til deres boder og bytte til en fuld opladt, når den er død. F.eks. kan man også indlevere sin egen powerbank til opladning hos 3 og så behøver man aldrig undvære sin telefon.

Hængelås: Det kan godt lyde dumt, men en hængelås på teltet kan være en god idé. Forsikringsselskaber kræver at der er tydeligt tegn på indbrud og teltet har været aflåst, hvis de skal dække evt. mistede ting. Derudover er der større sandsynlighed for at folk går uden om dit telt, da de ikke bare kan lyne sig ind og lade som om teltet er deres, men at nødt til at skære teltet op, hvilket vil se mistænkeligt ud.

Gaffatape: Man har jo nok hørt sætningen “Gaffatape klarer alt” før og på festival, er det virkeligt sandt. Hvad end det er hul i teltet, smadrede sko eller et sværd man vil bygge af øldåser, så klarer gaffa det!

Roskilde Pakkeliste2
Tøj: Man bør medbringe varieret tøj med, så der er til både koldt og varmt. Det kan nemlig være høj sol, man næsten får hedeslag af, men der kan også være så koldt at man klaprer tænder. Toppe, t-shirts, langærmede, shorts, bukser, kjoler, sokker, undertøj, er det mest basale. Husk også varm trøje, evt. hættetrøje og et par gode gummisko, da man nemt kommer til at gå virkeligt langt.

Gummistøvler & regnjakke:
Selvom man helt klart skal medbringe gummisko, fordi man går meget og langt igennem festivalen, så er gummistøvler ret vigtige, hvis der kommer byger. Noglegange kan dele af festivalen være omdannet til mudderhuller og så er det sjovest med tørre fødder. Spiller det band eller den kunstner man har glædet sig til hele festivalen og det styrter ned, er en regnjakke nok også en god idé.

Badetøj & håndklæde:
Vil man have en dukkert i søen, deltage i en vandkamp eller bare tage et bad, er badetøj og håndklæder også vigtigt at medbringe. Medmindre man selvfølgelig tager den nøgen og løber sig tør. Det ved jeg dog ikke om man faktisk må, men der er jo trods alt nøgenløb?

Solbriller, solhat & solcreme:
Man er udenfor mange timer hver dag, hvor solen er værst og vil man ikke ligne en hummer, så husk solcreme, samt evt. solbriller og solhat/kasket.

Vådservietter: Jeg køber altid ‘Vores’ vådservietter i Bilka/Føtex, der er nogle af de bedste vådservietter når det kommer til kemi, samt de er billige og kun koster 10kr. for en pakke med 100 stk, der tilmed har et fast låg, hvilket betyder at man kan lukke pakken helt og de ikke udtørrer.

Toiletpapir & håndsprit: Der er oftest toiletpapir rundt omkring på festivalens mange toiletter, men det sker desværre at der løber tør, hurtigere end der bliver fyldt op. Det er super træls at måtte lede videre efter toiletter i et andet område af festivalen, hvis man virkeligt skal tisse, så medbring evt. selv toiletpapir. Jeg har altid en zip-lock pose med, hvor jeg har foldet toiletpapir pænt sammen og puttet i, så jeg kan have det med i min bæltetaske. Faktisk gør jeg det samme med vådservietter og derudover har jeg også altid håndsprit i tasken, så man nemt kan ‘vaske fingre’, uanset hvor man er.

Affaldsposer: Man generere som regel noget skrald i sådan en camp, hvad end det er vatrondeller, tomme dåser, krøllet gaffa eller noget helt andet. Derfor kan det være smart at medbringe affaldsposer, så man kan få ryddet lidt op og få smidt ud.

Apotek & førstehjælp: På en festival med druk, skidt og vildskab, er det godt at medbringe sit eget lille apotek og førstehjælpskit. Dette kunne f.eks. bestå af p-piller, panodil, plaster, kondomer, paragurt, treo, vabelplaster og ørepropper.

Skillelinje
Tandbørste & tandpasta:
Hvis man vil holde mundhygiejnen iorden og undgå en klam ånde, samt konstant smag af lunken øl, så husk tandbørste og tandpasta. Man kan købe en lille tandpasta i Normal og samme sted, kan man også købe et etui til tandbørsten eller en tandbørste der kan klappes sammen på midten.

Shampoo, balsam, bodywash & tørshampoo: Absolutte musts, hvis man vil holde sig lækker. En tørshampoo kan måske holde håret semi-friskt et par dage, men så er det altså også rarest med et ordentligt bad og de lækre sæber man kender hjemmefra.

Skraber og barberskum: Når man render rundt i sommertøj, vil de fleste piger nok foretrækker glatte ben og hårfri armhuler. Man kan med fordel købe en mindre udgave af Gillette’s barberskum i Normal og samme sted, kan man købe Venus Snap, der er en lille og kompakt skraber, der passer i tasken.

Deo & parfume: Det er svært at sige om nogle vil kunne dufte forskel, deo eller ej. Ikke desto mindre, er det rart at man ikke kan lugte sig selv og føler sig bare en smule frisk. Ligeledes vil man måske gerne have parfume med, men ønsker ikke at tage den store dyre yndlingsparfume med. Man kan evt. købe en billig parfume i Normal eller en parfume refill, hvor man kan putte lidt af yndlingsduften i.

Vatrondeller, vatpinde og makeupfjerner: Går man med makeup på festivalen, er det smart at medbringe makeupfjerner og vatrondeller også. Selv medbringer jeg to små beholdere til øjenmakeupfjerner og micellar water, samt vatrondeller og vatpinde i fast plastbeholder fra YniQ.

Spejl: Tilbage til makeup, vil et spejl være en fordel, så man kan se hvad man egentligt har lavet i hele hovedet og lige kan tjekke at man ikke har mascara i hele hovedet efter skumfest hos Camp Crazy Legs og om man fik fjernet makeuppen igår, efter en aften man knapt nok husker.

Børste, kam og elastikker: Solen skinner, så blæser det, så regner det! Det er altid godt med børste og elastikker, så man kan sætte håret op og kan slippe afsted med ikke at have et glattejern til rådighed.

Bind & tamponer: Hvis ikke du kan eller vil planlægge din menstruation uden om festivalen, så husk bind og tamponer. Det er surt at bløde igennem, foran tusindvis af mennesker.

Makeup: Hvad end du vil have meget eller lidt makeup med og på, så er det måske rart at skrive ned eller krydse af, så du husker det rigtige. Dette kunne f.eks. være BB creme med solfaktor, mascara, læbepomade og bronzer. Og bruger man f.eks. kontaktlinser som jeg, så skriv det også på listen for en sikkerheds skyld.

Skillelinje

Download og print pakkelisten, ved at klikke her!

xoxo

SYCA// Fire favoritter

FireFavoritter
1.// Sort turtleneck 2.// Loafers 3.// Grå turtleneck 4.// Cute but psycho’ tee

Dette er simpelthen fire af mine absolutte favoritter fra eBay, især fordi meget tøj fra eBay er af elendig kvalitet eller helt forkert i størrelsen, selv når man har gennemgået størrelsestabel og målt sytten gange, for at være sikker. Bluserne var onesize og passer mig perfekt, men har også stræk, så de kan nok passes af både small og medium. Skoene købte jeg en størrelse større end jeg normalt bruger og de passer perfekt. T-shirten købte jeg i small, som jeg normalt bruger.

xoxo

Goodiebox// April ’16

Har man læst mine tidligere anmeldelser, ved man nok at jeg er ærlig omkring produkterne, uanset om det er produkter jeg elsker eller hader, så fortæller jeg min ærlige mening. Derfor vil jeg heller ikke lægge skjul på, at dette nok er den mest skuffende box jeg har modtaget, i de mange måneder jeg har fået tilsendt Goodiebox. Men mit helheds indtryk af Goodiebox er stadig godt og jeg glæder mig alligevel til hver box – man kan næppe gøre alle tilfredse, hver eneste gang.

GoodieboxApril16

HUMAN+KIND 2-in-1 Shampoo+Bodywash (Full size) 
Jeg er ikke rigtigt fan af det der shampoo og bodywash i ét, da jeg tror på at hud og hår har brug for forskellige ting og uanset hvad, skal jeg jo alligevel bruge conditioner, hvis ikke mit hår skal virke helt tørt efterfølgende. Jeg gav det dog et skud og jeg er ikke helt så skuffet, som jeg regnede med – alligevel er jeg dog ikke helt vild med den heller, men kan sikkert bruge den på sommerens Roskilde Festival, hvor det sikkert kan være en fordel med alt i én. 4/10 stjerner.

BELLAPIERRE Snowflake Shimmer Powder (Full size) …
Dette er nok min favorit i aprils Goodiebox og jeg har haft stor glæde af den, til at highlighte kindben og lysne øjenkrogene. Lidt rækker langt og man skal være forsigtig med mængden, men så gør det heller ikke noget at krukken er lille og den er bestemt nem at have med rundt, så man altid lige kan pifte op. 9/10 stjerner.

DEPEND O2 Basic Matte Top Coat (Full size) 
Denne matte top coat er en del af Depend’s nye O2 serie, hvor de har udviklet en formel der gør at 30% mere ilt trænget igennem lakket, i forhold til normal neglelak og mere ilt er godt for neglene. Desværre ved jeg ikke hvor godt den virker, hvis man bruger den med sine normale lakker eller om man skal ud og købe alle farverne fra Depend, men ikke desto mindre, er det et lækkert finish med matte negle og jeg synes faktisk det kan gøre en sort lak helt classy at se på, mens den giver et råt look. 7/10 stjerner.

SÕSAR Sacret Forest Peat Mask …
Denne maske er lavet kun af rosenvand og støv fra Estlands skove – vildt, ikke? Den skulle hjælpe med at regulere olieproduktionen, hvad end man har brug for at producere mere eller mindre. Derudover efterlod den min hud dejligt blød. 8/10 stjerner.

SO SUSAN Featherlash Mascara (Full size) …
Jeg ville ønske at jeg elskede denne mascara, for faktisk giver den et rigtig flot look. Desværre forbliver den bare våd, rigtigt længe, hvilket betyder at jeg ender med at ødelægge min ellers flotte makeup, fordi der er sort mascara i hele hovedet. Og fordi det endnu ikke er tørt dér, ender jeg også med at få det tværet endnu mere ud i hele ansigtet, når jeg meget nøjsomt vil fjerne det med en vatpind. Øv! 1/10 stjerner.

SANEX Zero% Sensitive Parfumefri Deo Roll-on (Full size) 
Denne deo, er jeg ærligt virkeligt skeptisk omkring. Hos Forbrugerrådet Tænk, havde de testet kemi i deo og netop Sanex Zero% fik en rød kolbe, da den både indenholdt parfumestoffer, mistænkt hormonforstyrrende stoffer og miljøbelastende stoffer. Ved dog ikke om dette er præcis den samme eller en forbedret version, der er uden dette, siden den nu hedder ‘parfumefri’. Ikke desto mindre, har jeg ikke turde at afprøve den, nu Sanex før har proppet flere af deres produkter med skidt kemi. 0/10 stjerner.

PUKKA Clean Greens (Ekstra)
En lille ekstra ting i denne måneds Goodiebox, var denne pulver fra Pukka, som skulle være en rig blanding af grønne førevare og hjælpe kroppen med at rejse ud. Om det virker er svært at sige efter blot et glas, men min ellers kedelige appelsinjuice fra koncentrat, blev helt grøn og lignede en god, sund, slowjuicet drik af en masse sunde grøntsager. Smagen var bare appelsinjuice, lidt et twist og ikke spor slem. Kunne bestemt godt finde på at købe disse fremover! 8/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo