Category: New in

New in// Summer essentials!

SONY DSCSommeren er så småt på vej og det betyder tid til bare maver, festivaler og fester udendørs. Derfor er det også tid til at vise f.eks. navlepiercingen frem og smukke smykker er nærmest et must! Selv har jeg for nyligt fået piercet min navlepiercing igen, da den anden var lavet dårligt, hvilket også er grunden til at I lige må se smykkerne sådan her og ikke ‘på’, da jeg ikke må skifte smykke endnu. Det første smykke i rækken, mindede mig helt vildt om noget fra Louis Vuitton og havde oprindeligt en lille håndtaske siddende også, som jeg dog selv fjernede (det var nemt og jeg brugte bare en saks og en tang). Næste smykke med en lille engel, synes jeg egentligt bare var sødt og sjovt, så selvfølgelig skulle jeg også have dét og det sidste i rækken, er sådan lidt en drømmefanger’ish, hvilket jeg synes var lige i stil med sommer, festivaler og boheme-inspirerede outfits! De tre smykker er alle i rosa guld og findes her: Engel & drømmefanger. Blomsterne ser desværre ud til at være udsolgt, men over 1000 andre fine smykker til navlepiercing, kan dog findes her!

Stickers and tats

For første gang nogensinde, har jeg faktisk købt andet end fine smykker fra Crazy-factory. Jeg opdagede nemlig at de havde en masse fede klistermærker, samt midlertidige tatoveringer. Især tatoveringerne er jeg vild med, men dem sparer jeg altså lige til ting som Distortion, Roskilde festival, osv. så vejret også lige kan nå at blive lidt varmere og man rigtigt kan vise dem frem. Klistermærker og tatoveringer findes i utallige designs, her og her!

xoxo

iPhone SE i rose gold!

SONY DSC

Jeg har fået en lille ny! Desværre fik jeg stjålet min elskede iPhone 5S for nogle uger siden og måtte derfor tage min gamle iPhone 5 i brug, som jeg da heldigvis havde beholdt og ikke solgt til nogle af alle de steder der nu køber disse gamle iPhones. Problemet med min iPhone 5 er bare, at den kun har 16GB hukommelse og så har den åbenbart mildest talt fået kuller af at ligge i en skuffe. Når jeg ringer, lyder det som båndsalat, nogle gange vil skærmen ikke reagere på det nederste stykke og andre gange, er det som om den har sit helt eget liv og skriver noget helt andet, end det jeg er sikker på at jeg trykker. Så jeg måtte jo have en ny telefon, det er klart ..

Tanken om en iPhone 6 eller derover har aldrig tiltalt mig, da designet virkeligt er grimt i mine øjne og jeg synes det bliver alt for stort. Derfor overvejede jeg faktisk også en iPhone 5S igen, til jeg opdagede denne her lækre sag .. det er simpelthen det velkendte design fra iPhone 5S, men indeni ligner den meget en iPhone 6Plus OG så kan man få denne i rose gold, hvilket man ikke kunne med 5S. I was sold!

xoxo

The Original Beautyblender!

Som man måske kunne fornemme i dette indlæg, blev jeg meget glad for den Beautyblender der var i februars Goodiebox og måske man for alvor spottede hvor glad jeg var blevet for den, da hele tre var at se i dette indlæg. Jeg lovede jo at der ville komme et indlæg dedikeret til Beautyblenderen, for jeg føler simpelthen at mit liv er blevet bedre, efter jeg er blevet ejer af dette vidunder. Min kæreste synes jeg er helt tosset, men denne svamp gør virkelig en forskel og jeg er næsten ked af, at jeg ikke har anskaffet mig den tidligere – for den er alle pengene værd!

Beautyblender2
De kommer I disse søde små beholdere og er ikke særligt store, men når først de får vand, vokser de sig til nærmest det dobbelte. Beautyblenderen fungerer altså således at man gennemvæder den og lader den vokse sig stor, for derefter at klemme alt det overskydende vand ud af den, evt. med et håndklæde, så den nu kun er fugtig. På den måde er svampen også ‘mæt’ og suger altså ikke en masse produkt op, men lader dette være i overfladen, så det kan lægges på huden. Når Beautyblenderen er fugtig og den er dyppet i det ønskede produkt, dupper man den så simpelthen bare rundt på huden – wet.squeeze.bounce.

For mig har det virkeligt været et lille mirakel, da jeg før har haft så mange problemer med især foundation og pudder, som jeg altid synes satte sig i kager, havde penselstrøg fra mine makeup pensler eller fordi min hud simpelthen blev tør nedenunder og min makeup nærmest begyndte at skalle. Efter jeg er begyndt at bruge Beautyblenderen, er det bare som om alle problemerne er væk og en foundation jeg f.eks. før ikke kunne bruge, da den har et mat finish og det slet ikke fungerede med min tørre hud, der begyndte at skalle (uanset hvor meget fugtighedscreme og andre ting jeg har brugt inden), kan jeg nu bruge uden problemer. Jeg tror bestemt at dét at svampen er fugtig, har stor betydning, men derudover tror jeg simpelthen også at makeuppen lægges bedre, sådan helt praktisk. At man ligesom kommer i dybden af huden og ikke bare smører produktet på som en maske. Det føles hvert fald meget lettere og lækrere, samt jeg ser kæmpe forskel i resultatet.

Beautyblender1
Men hvorfor tre og er der nogen forskel på farverne, udover farven? Den hvide Beautyblender Pure er farveløs og egner sig især til særligt sensitiv hud, samt den er god til at påføre f.eks. serum, dag- og natcreme, fugtighedscremer og andre hudplejeprodukter. Den pink Beautyblender Original egner sig til det meste, men selv bruger jeg den til concealer, foundation, pudder og den slags produkter. Den sorte Beautyblender Pro, synes jeg faktisk er en smule blødere end de to andre, når man klemmer den – den er lavet i sort for et mere professionelt look og er ellers velegnet til mørkere produkter, som ellers ville være svært at rense ud af de lysere Beautyblenders. Jeg bruger den f.eks. til bronzer.

Når jeg har brugt mine Beautyblenders, vasker jeg dem med lunkent vand og Blendercleanser, for at fjerne rester af makeup og sørge for at jeg ikke putter dette, samt bakterier i ansigtet, når jeg bruger den næste gang. Jeg lader mine Beautyblenders tørre på toppen af de åbne beholdere de kom i, så de kan tørre helt og jeg ikke risikerer at der går mug i dem.

xoxo

MUJI makeup storage

MUJI
Jeg var jo i London, d. 17. til 25. februar og en af de køb jeg nærmest allerede havde gjort mig, før jeg var kommet dertil, var disse lækre akryl skuffer fra MUJI, som er helt perfekte til opbevaring af makeup. Selvfølgelig med mit held, var skufferne blevet sat op fra £10.95 til £14.95 om mandagen, hvor jeg landede om onsdagen. Selv ekspedienten forstod slet ikke at de var sat op og især ikke så meget, da MUJI’s produkter normalt aldrig stiger så voldsomt. Men jeg købte altså alligevel to gange skuffer, med to skuffer i hver og den ene er normale skuffer og den anden med ‘flip top’, hvilket betyder at toppen kan vippes op, så der er direkte adgang til hele den øverste skuffe. Til gengæld havde ingen af de to MUJI butikker det produkt på lager, som jeg egentligt ville have købt mig til at opbevare mine makeup pensler, men det må jeg i så fald købe en anden god gang, jeg skulle komme til et land der sælger MUJI i en fysisk butik eller hvis jeg engang gider at betale den dyre fragt, fra deres hjemmeside. Flere skuffer, vil jeg bestemt heller ikke klage over. Hvis der dog bare havde været plads i kufferten og vægtgrænsen var højere!

xoxo