Tagged: ebay

SYCA// Koreansk kosmetik

KoreanskKosmetik1.// [Mizon] Snail recovery gel cream 2.// [Nesura] Charcoal black mask 3.// [Holika Holika] Pore cover BB
4.// [Babyface] Highlighter 5.// [The Face Shop] Make up base (mint)

Korea har i modsætning til f.eks. Kina, meget skrappe regler omkring deres kosmetik og hvad der må være deri. Derfor kan man med fordel købe kosmetik fra Korea, hvor man skal gå en stor bue udenom Kina på dette punkt, hvis ikke man vil risikere hormonforstyrrelser, fosterskader, kræft, eksem, allergier, udslæt, osv. disse kan nemlig også hjemsøge En mange år efter man har brugt produktet, ligesom hudkræft ikke kommer så snart du går ud af solariet. På collagen har jeg samlet fem produkter fra Korea, som jeg alle selv har bestilt og modtaget og derfor sagtens kan anbefale videre til jer!

xoxo

SYCA// Fire favoritter

FireFavoritter
1.// Sort turtleneck 2.// Loafers 3.// Grå turtleneck 4.// Cute but psycho’ tee

Dette er simpelthen fire af mine absolutte favoritter fra eBay, især fordi meget tøj fra eBay er af elendig kvalitet eller helt forkert i størrelsen, selv når man har gennemgået størrelsestabel og målt sytten gange, for at være sikker. Bluserne var onesize og passer mig perfekt, men har også stræk, så de kan nok passes af både small og medium. Skoene købte jeg en størrelse større end jeg normalt bruger og de passer perfekt. T-shirten købte jeg i small, som jeg normalt bruger.

xoxo

SYCA// NYX

SYCA-NYX
1.// Jumbo eye pencil (valgfri farve) 2.// Matte lipstick (valgfri farve) 3.// Slim lip pencil (valgfri farve)
4.// HD concealer wand (valgfri farve) 5.// Soft matte lip cream (2 stk., valgfrie farver) 6.// Wonder pencil (fuldt sæt)
7.// Loose pearl pigments (6 stk., valgfrie farver) 8.// Lipstick & lipliner set (Thalia & Mauve)

Da jeg var i London tilbage i februar, købte jeg en del produkter fra NYX. Kort efter jeg kom hjem, begyndte Matas i Fields, som er lige ved siden af mig, at sælge NYX. Alligevel har jeg endnu intet købt i Matas, men i stedet købt det fra eBay, hvor jeg synes langt de fleste ting er meget billigere, selv med fragt oveni. Jeg har samlet en collage med nogle af de ting jeg allerede har købt på eBay, som nogle af dem jeg stærkt overvejer at købe. Altså er det produkter fra sælgere som jeg har modtaget fra før og haft god erfaring med, samt det sælges fra USA og ikke er kina-kopier. Har du dog intentioner om at bestille meget, så bestil måske én eller to ting ad gangen (afhængig af pris) og vent til det er afsendt, før du bestiller mere – så kan du måske undgå told, samt stadig spare penge, selvom du betaler fragten flere gange.

xoxo

DIY// Badeværelsesemballage

Bottles
I min seneste DIY omkring vaskeribøjler med klemmer (her), gav jeg udtryk for at jeg godt kan være lidt af en perfektionist. At jeg gerne vil have at alle mine bøjler matcher, er bestemt ikke det eneste punkt, hvor jeg godt kan gå meget i detaljer og måske finder på at lave mit eget. Denne gang, er det altså flaskerne i brusekabinen, jeg gerne lige vil vise frem og tippe om. Jeg hader at have en masse flasker stående i alverdens farver og forstår skam godt og mærker selv, hvordan jeg tiltrækkes af de spændende farver på hylden i butikken. Når jeg så har købt den der shampoo i en skrigende pink flaske, der skulle være skide god for dit og dat, er begejstringen over de lækre farver altså også slut. De passer nemlig ikke ind i min stil og hvordan jeg gerne vil have, at mit badeværelse ser ud.

Alt man skal bruge til denne DIY, er to ting: 1. Dymo Omega prægemaskine, som jeg selv købte online og har fundet billigst her. Vil man hellere købe den i en fysisk butik, har jeg dog set den i Bog&Idé og Panduro Hobby. 2. Tom emballage fra eBay. Jeg har valgt min emballage med detaljer i sølv, da det passer ind i min stil og indretning, men pumperne findes også i guld, sort og hvid.

Alle flaskerne med pumper, er købt lige her og størrelserne er 500ml til shampoo, conditioner og body wash, 200ml til intimsæbe og 100ml til hårolie. Glasset med kokosolie er købt her og størrelsen er 300ml, samt jeg har valgt sort låg, da det matcher det sorte på pumperne. Fyld flasker og glas med de produkter du har stående i brusekabinen og sæt så labels på, så du og evt. overnattende og badende gæster nemt kan kende forskel.

xoxo

DIY// Vaskeribøjler med klemmer

Bøjler1
Et tip i sig selv, kunne være disse enkle vaskeribøjler fra Søstrene Grene, der kun koster 1,98kr. stykket og simpelthen er så gode, fordi de i modsætning til f.eks. træbøjler, intet fylder! Jeg kan have meget mere tøj hængende på samme plads, fordi bøjlen ikke er 1cm tyk i sig selv. Så meget som jeg elsker disse vaskeribøjler, lige så irriteret var jeg dog over at jeg ikke kunne hænge mine stropløse kjoler op og selvom der findes andre bøjler med klemmer, er jeg simpelthen for meget perfektionist, til at ville have flere forskellige slags bøjler hængende, som slet ikke matcher – derfor blev jeg kreativ og dét vil jeg selvfølgelig gerne dele med jer.

Til dette skal man bruge:
– Vaskeribøjler fra Søstrene Grene.
– Buksebøjler med klemmer, set i Bilka. (mine er dog købt i en isenkræmmer).
– En saks eller bidetang.
– Piercing nåle i størrelsen ’10G’, købt på eBay (her).

Bøjler2
1. Først tager du alle de vaskeribøjler du vil have klemmer på, og klipper den nederste del over på midten. Vaskeribøjler er omkring 3-3,5mm tyk, så det kan godt være lidt svært at klippe dem over. Jeg ridsede med min saks hele vejen rundt, indtil jeg var i stand til så at knække den, ved at vride fra side til side.

2. Når dette er gjort på dem alle, skal du have klemmerne af dine buksebøjler. Dem jeg havde, havde sorte gummipropper i hver ende og når disse var taget af, kunne klemmerne let glides ud over kanten. Her er det dog vigtigt at du har din vaskeribøjle klar og så åbner klemmen, mens du holder i et stramt greb, for når den glides ud over kanten, skal du have den på din vaskeribøjle i et snuptag – ellers bliver det lidt tricky, da klemmerne jo har en fjeder og den meget gerne vil skubbe delene fra hinanden. Skulle det dog ske, er det ikke helt umuligt at få den rigtigt på vaskeribøjlen og det skete selv for mig med nogle af klemmerne, men det vil klart spare tid og irritation, hvis man kan få dem på i ét ryk, frem for at skulle rodde med hver eneste klemme, for at få den rigtigt på.

3. Når du har to klemmer på hver vaskeribøjle, én i hver side af bøjlen, er det tid til at samle bøjlen igen. Her pakkede jeg mine piercing nåle ud, som har hul hele vejen igennem og i 10G passer perfekt udover den tråd vaskeribøjlen er lavet af. Det hvor du tidligere klippede bøjlen over, skal helst være i midten af nålen, når bøjlen samles. Det kan være nemmere at sætte nålen op til bøjlen og måle hvor langt ind tråden skal, før den når midten og så lave en lille markering på bøjlen, evt. med en blyant som ikke ses bagefter. Når den ene side er halvt inde i nålen, skal den anden side bag ind og møde den første.

Vupti, så er der vaskeribøjler med klemmer, så både bukser, stropløse kjoler, osv. kan hænge og bøjlerne matcher.

xoxo