Tagged: skønhed

Goodiebox// Juni ’16

SONY DSC

URTEKRAM Aloe Vera Gel (Full size) 
Jeg elsker aloe vera og det er simpelthen naturens lille vidundermiddel. Den kan for eksempel bruges som aftersun og er lækkert beroligende og helende på solbrændt hud. Derudover indenholder den hexapeptider, som også kaldes ‘naturens botox’ og booster hudens dannelse af kollagen og elastin. Som om det ikke er nok, er den økologisk og klart et must have i tasken til sommer. 10/10 stjerner.

DEODOC Deowipes Intimate (Full size) …
Skal være ærlig og indrømme, at jeg er lidt skuffet over dette produkt, efter jeg læste bagsiden af pakken. Produktet indenholder nemlig parfume og det er simpelthen en ting jeg ikke forstår, når det kommer til de intime dele, ligesom parfume i hygiejnebind. Der er så mange der slår ud af disse og selvom der på bagsiden står at de kun er til den ydre del og ikke må komme i kontakt med slimhinderne, synes jeg det er noget mærkeligt noget. Derfor vil jeg heller ikke bruge dem dernede, ligesom man faktisk heller ikke skal bruge sæbe dernede (heller ikke intimsæbe), da vagina er selvrensende og slet ikke har brug for den slags. Tænker dog at de kan bruges som en vådserviet, man lige kan have praktisk med i tasken, men de får altså ikke ret høj score fra mig, grundet parfumen. 2/10 stjerner.

EMITE Eyelid Base (Full size) 
Mine forventninger til dette produkt, var ret høje. Jeg har længe overvejet at anskaffe mig en ‘eyeshadow base’, som jo skulle modvirke at øjenskyggen satte sig i linjer, samt skulle sørge for at den holdt længere. Med dette produkt, var effekten dog fuldstændigt modsat for mig. Produktet satte sig i linjer allerede inden jeg nåede at få øjenskygge på og blot nogle timer senere, følte jeg at min øjenskygge var næsten forsvundet, trods jeg havde valgt en mørkere øjenskygge end normal, til at teste dette produkt igennem dagen. Og det er vel at mærke uden at jeg skulle i byen eller havde en vildt aktiv dag, da jeg testede den – tværtimod, var det en dag derhjemme, uden den store aktivitet. Og man kunne knapt se at der nogensinde var puttet øjenskygge på. Øv! 0/10 stjerner.

ZENZ Organic Hair Treatment Pure No. 3 (Full size) 
En svanemærket hårkur, der indeholder økologisk koldpresset avocadoolie, aloe vera og en mild duft af eucalyptus. Den kan bruges af både gravide, børn og parfumeallergikere, da den er uden parfume og æteriske olier, samt den styrker hovedbund og hår, som efterlades sundt og glansfuldt. 10/10 stjerner.

BEAUTY MADE EASY Oil Blotting Sheets (Full size) 
Jeg er ikke typen der har de store problemer, med at min hud skinner. Det sker dog ind imellem og så er det oftest næsen der er for skud. Her virkede disse dog helt perfekt og normalt bruger jeg min blotterazzi fra Beautyblender, men hvis ikke man lige orker at skulle bruge og vaske denne, er disse perfekte og nemme at have med i tasken, f.eks. hvis man skal i byen. 8/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo

Goodiebox// Maj ’16

SONY DSC

GARNIER RESPONS BODY Mythic Oliver Dry Oil (Full size) 
Jeg troede faktisk at denne var til håret, da jeg før har haft en i lignende flaske. Da jeg fik læst ordentligt efter, opdagede jeg jo så at den er til kroppen og det glædede jeg mig faktisk over, da jeg allerede har så mange lækre olier til håret. Det er en ‘dry oil’, så den trænger hurtigt ind og fedter ikke helt vildt. Synes den er rigtig lækker og tænker den bliver perfekt til sommer, da den er god til meget tør hud og mine ben simpelthen altid bliver så sindssygt tørre! 9/10 stjerner.

NICKA K Hydro Lipstick (Full size) …
Desværre er rød læbestift ikke lige mig, men den blev dog alligevel prøvet og måske den også vil vokse på mig og en dag komme til sin ret, hvis jeg får en anledning. Farven er lækker, hvis jeg ser bort fra at jeg ikke mener den klæder lige mig og konsistensen er også rigtigt lækker. Jeg kunne snildt kigge efter andre farver, fra samme mærke og måske finde en jeg blev glad for. 6/10 stjerner.

PERFUME POD Atomizer (Full size) 
Jeg synes disse små rejse parfumeflasker er uundværlige og ejer faktisk allerede to, dog af andet mærke. En tredje er bestemt ikke overflødig, da jeg så kan have forskellige parfumer i hver og snildt have 3 lækre parfumer med ud at rejse eller på festival, så der er lidt til enhver anledning og uden at risikere at de store 100ml glasflasker går i stykker. Er derudover vild med at man her bare trykker bunden ned over sin parfume og det så sprøjtes direkte op i, da de andre jeg har, skal sprøjtes som normalt og det kan give noget spild. 10/10 stjerner.

DOVE ADVANCED HAIR SERIES Regenerate Nourishment Shampoo/Balsam
Disse to små rejsestørrelser med 50ml i hver, er perfekt til min Roskilde festival. De indenholder blandt andet rødalge kompleks og keratin nutri kompleks, der skulle hjælpe til at gøre håret dejligt blødt og stærkt, samt være særligt god til hår der er skadet af ting som hårfarvning og glattejern. 7/10 stjerner.

MESAUDA MILANO Gentle Laquer Remover (Full size) 
En rigtig god og smart neglelakfjerner, der ikke indenholder acetone, men stadig fjerner neglelakken helt perfekt og er nem at have med på farten, da man bare dypper en finger ad gangen og drejer frem og tilbage. Eneste minus er den kraftige lugt den har, men det er måske meget normalt for neglelakfjerner. 7/10 stjerner.

IROHA Deep Repair Foot Socks (Full size) 
En lækker fodmaske i to praktiske plastiksokker, som man blot stikker fusserne i. Mine fødder var lækkert bløde efter de 15 minutter, men dog synes jeg at effekten er meget kortvarig og derfor i min optil ikke 50kr. værd, som disse normalt koster. Men skal man bare have en hjemmespa-dag, er det sikkert fin selvforkælelse. 2/10 stjerner.

ÊTRE BELLE Golden Skin Caviar Eye Roll On (Full size) 
Denne lækre eye gel kan bestemt anbefales. Den skulle opstramme og opfriske huden omkring øjnene, samt lindre hævede øjenlåg og tilføre fugt. Følelsen er hvertfald super lækker og klart noget jeg vil bruge fremover, både i min morgenrutine og til opfriskning hen af dagen. 8/10 stjerner.

COMPEED Vabelplaster (Ekstra)
Jeg har faktisk aldrig nogensinde prøvet vabelplaster og har kun få gange i mit liv faktisk fået vabler, så jeg har lidt svært ved at bedømme disse. Dog tager jeg disse med på årets Roskilde Festival, i tilfælde af at gummistøvlerne i år skulle lave bøvl. De får en neutral score på 5, da jeg ikke har mulighed for at bedømme dem yderligere, end at jeg har positive forventninger. 5/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo

Goodiebox// April ’16

Har man læst mine tidligere anmeldelser, ved man nok at jeg er ærlig omkring produkterne, uanset om det er produkter jeg elsker eller hader, så fortæller jeg min ærlige mening. Derfor vil jeg heller ikke lægge skjul på, at dette nok er den mest skuffende box jeg har modtaget, i de mange måneder jeg har fået tilsendt Goodiebox. Men mit helheds indtryk af Goodiebox er stadig godt og jeg glæder mig alligevel til hver box – man kan næppe gøre alle tilfredse, hver eneste gang.

GoodieboxApril16

HUMAN+KIND 2-in-1 Shampoo+Bodywash (Full size) 
Jeg er ikke rigtigt fan af det der shampoo og bodywash i ét, da jeg tror på at hud og hår har brug for forskellige ting og uanset hvad, skal jeg jo alligevel bruge conditioner, hvis ikke mit hår skal virke helt tørt efterfølgende. Jeg gav det dog et skud og jeg er ikke helt så skuffet, som jeg regnede med – alligevel er jeg dog ikke helt vild med den heller, men kan sikkert bruge den på sommerens Roskilde Festival, hvor det sikkert kan være en fordel med alt i én. 4/10 stjerner.

BELLAPIERRE Snowflake Shimmer Powder (Full size) …
Dette er nok min favorit i aprils Goodiebox og jeg har haft stor glæde af den, til at highlighte kindben og lysne øjenkrogene. Lidt rækker langt og man skal være forsigtig med mængden, men så gør det heller ikke noget at krukken er lille og den er bestemt nem at have med rundt, så man altid lige kan pifte op. 9/10 stjerner.

DEPEND O2 Basic Matte Top Coat (Full size) 
Denne matte top coat er en del af Depend’s nye O2 serie, hvor de har udviklet en formel der gør at 30% mere ilt trænget igennem lakket, i forhold til normal neglelak og mere ilt er godt for neglene. Desværre ved jeg ikke hvor godt den virker, hvis man bruger den med sine normale lakker eller om man skal ud og købe alle farverne fra Depend, men ikke desto mindre, er det et lækkert finish med matte negle og jeg synes faktisk det kan gøre en sort lak helt classy at se på, mens den giver et råt look. 7/10 stjerner.

SÕSAR Sacret Forest Peat Mask …
Denne maske er lavet kun af rosenvand og støv fra Estlands skove – vildt, ikke? Den skulle hjælpe med at regulere olieproduktionen, hvad end man har brug for at producere mere eller mindre. Derudover efterlod den min hud dejligt blød. 8/10 stjerner.

SO SUSAN Featherlash Mascara (Full size) …
Jeg ville ønske at jeg elskede denne mascara, for faktisk giver den et rigtig flot look. Desværre forbliver den bare våd, rigtigt længe, hvilket betyder at jeg ender med at ødelægge min ellers flotte makeup, fordi der er sort mascara i hele hovedet. Og fordi det endnu ikke er tørt dér, ender jeg også med at få det tværet endnu mere ud i hele ansigtet, når jeg meget nøjsomt vil fjerne det med en vatpind. Øv! 1/10 stjerner.

SANEX Zero% Sensitive Parfumefri Deo Roll-on (Full size) 
Denne deo, er jeg ærligt virkeligt skeptisk omkring. Hos Forbrugerrådet Tænk, havde de testet kemi i deo og netop Sanex Zero% fik en rød kolbe, da den både indenholdt parfumestoffer, mistænkt hormonforstyrrende stoffer og miljøbelastende stoffer. Ved dog ikke om dette er præcis den samme eller en forbedret version, der er uden dette, siden den nu hedder ‘parfumefri’. Ikke desto mindre, har jeg ikke turde at afprøve den, nu Sanex før har proppet flere af deres produkter med skidt kemi. 0/10 stjerner.

PUKKA Clean Greens (Ekstra)
En lille ekstra ting i denne måneds Goodiebox, var denne pulver fra Pukka, som skulle være en rig blanding af grønne førevare og hjælpe kroppen med at rejse ud. Om det virker er svært at sige efter blot et glas, men min ellers kedelige appelsinjuice fra koncentrat, blev helt grøn og lignede en god, sund, slowjuicet drik af en masse sunde grøntsager. Smagen var bare appelsinjuice, lidt et twist og ikke spor slem. Kunne bestemt godt finde på at købe disse fremover! 8/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.Skillelinje
xoxo

DIY// Depot NYX eyeshadows

Spottede I paletten i dette indlæg? Her kommer nemlig en lille guide til hvordan jeg har depotet de tolv ‘hot single’ øjenskygger fra NYX, som jeg købte i London. De bliver altså lidt nemmere at have med at gøre, når de er samlet i en palette, frem for tolv pots. Det er første gang jeg selv forsøger mig med dette, så måske findes der bedre måder – sådan her gjorde jeg og dette er de ting jeg valgte at bruge til det.

SONY DSC

Jeg købte en palette fra MAC, samt en indsats til denne med plads til 15 skygger. NYX ‘hot single’ øjenskygger passer også ned i denne palette, men vær opmærksom på at det ikke at alle skygger der passer i. Derudover brugte jeg glattejern, madpapir, magnet klister art, pincet og skalpel. En pincet, kniv eller andet er fint nok.

NYXb
Først og fremmest skal man have skilt den del hvor selve skyggen sidder i, fra den store ‘pot’. Til dette brugte jeg min pincet og skalpel – det er som sagt første gang jeg forsøger mig med det, så jeg prøvede mig lidt frem og min erfaring er at pincet er nemmest at bruge. Da jeg havde tolv skygger, fik jeg selvfølgelig lidt øvelse og de sidste seks, gik meget nemmere end de første seks, som måske også kunne få lidt skrammer, da jeg lige skulle finde teknikken. Er uheldet dog ude, kan man reparere en ødelagt øjenskygge, pudder og lignende produkter med isopropylalkohol. Dette fordamper nemlig og så er skyggen eller pudderen god som ny – man kan måske se på et par af skyggerne, at de lige er lappet lidt.

NYXc
Når den lille del er taget fra, skal man have selve pan’sne ud og her kan det godt være tricky og man skal passe på fingrene! De sidder limet ned i den del man netop har pillet ud og derfor har jeg placeret dem på den ene plade fra mit glattejern, med bagepapir imellem, for at undgå smeltet plastik på glattejernet. Hvor lang tid der går før de er klar, er svært at svare på, så man må prøve sig lidt frem og stille dem tilbage, hvis ikke de er bløde nok. Når de er klar, kan man nemlig vende bunden i vejret på dem og trykke på bagsiden med sin pincet. Så skulle de gerne poppe ud, men pas på, for den lille metal pan er varm og man kan brænde nallerne! Lad dem køle af og klip imens små firkanter ud af magnetarket (som kan købes her), da disse skal klistres bagpå, for at skyggerne holder sig fast i paletten. Lav evt. en oversigt på et stykke papir, så du ved hvilke skygger der er placeret hvor, hvis de forskellige farver har bestemte navne.

xoxo

Goodiebox// Februar ’16

Mit første indlæg om goodiebox, kommer en smule senere end jeg havde regnet med, men eftersom at jeg har været i London og haft travlt med andre ting, samt også lige skulle nå at afprøve produkterne, kommer det altså først nu, hvor vi så småt er begyndt på marts.

GoodieboxFebruar16
EYLURE Naturals no. 031 (Full size)
Dette er faktisk det eneste fra boxen, som jeg er skuffet over og ikke engang har afprøvet. Det kan sikkert være nogle super lækre vipper til den rette, men mine egne vipper er både meget længere og tykkere, hvilket betyder at jeg ikke engang har ulejliget mig med at putte lim på og forsøge at sætte dem på. Hvis disse endelig skulle gøre noget for mig, skulle det være at give en smule volumen, men eftersom de er så meget kortere end mine egne vipper og virker så utroligt skrøbelige og tynde, er jeg helt bange for at én gang mascara, bare vil rive dem af. Der er jo knapt nok nogen kant at lægge limen på, så tynde de er. Dette er altså ikke en anbefaling værd fra mig, men for den rette, er de måske helt fantastiske! 0/10 stjerner.

BALANCE ME Restore and Replenish Cream Cleanser
Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det, med at skulle fjerne makeup med creme. Jeg gav dog denne creme et par forsøg og resultatet er ganske fint, samt at huden efterlades lækker blød og ikke virker hverken udtørret eller fedtet. For en mere blid og fugtgivende rensning, lod jeg cremen sidde i 5 minutter, før jeg fjernede den med fugtede vatrondeller, hvor jeg havde presset vandet ud af dem. Mascara tager cremen selvfølgelig ikke og forestiller mig at det også er bedst at holde creme væk fra øjnene. 6/10 stjerner.

EUCERIN Hyaluron-Filler CC Cream 
En virkeligt lækker og let CC cream af et mærke der anbefales af hudlæger verden over. CC står for ‘Color Correction’ og er en let farvekorrigerende dagcreme, der udjævner hudtonen og mindsker ujævnheder. Selv går jeg ‘all in’ og bruger jeg både foundation, pudder, osv. til dagligt, når jeg da bruger makeup, men kunne snildt forestille mig at en CC cream som denne, ville være vildt god til f.eks. Roskilde Festival, hvor jeg gerne vil se lidt godt ud, men ikke orker den helt store makeup. Denne har forresten også SPF 15 og UVA & UVB beskyttelse. 8/10 stjerner.

UNANI Dermo Defense Face Mist (Full size) 
Denne face mist skulle hjælpe huden med at bevare pH-balancen – om den gør dét, ved jeg selvfølgelig intet om, men ikke desto mindre, er den virkeligt lækker. Den lindrer følsom og rød hud, der f.eks. har været udsat for kulde og da det jo er bidende koldt nu, når det blæser her i Danmark, er det bestemt lækker med at ‘friskt pust’ med denne face mist. Den kan bruges inden serum og creme, samt i løbet af dagen, for at tilføje hurtig fugt. 8/10 stjerner.

BEAUTYBLENDER The Original Beautyblender (Full size) 
Dette er simpelthen det bedste jeg endnu har modtaget, i den tid jeg har modtager Goodiebox. Jeg er så himmelhenrykt og føler simpelthen at mit liv at blevet meget bedre (hvertfald angående makeup), efter jeg er blevet den lykkelige ejer af denne. Faktisk er den så god, at der senere vil komme et indlæg dedikeret til Beautyblender, hvor jeg også vil fortælle lidt mere om hvordan den bruges, hvad den gør og hvorfor jeg er så glad for den. 10/10 stjerner.

BEAUTYBLENDER Solid Blendercleanser 
Til Beautyblender hører selvfølgelig Blendercleanser og for ikke at putte en masse gamle rester af makeup og bakterier i hovedet, er det nødvendigt at rengøre pensler, applikations svampe, osv. Jeg renser mine pensler med noget andet og gemmer denne udelukkende til min Beautyblender, da jeg har maaaaange pensler. Til gengæld er det super nemt at rense min Beautyblender med denne, ved blot at gøre Beautyblenderen våd og ‘gnubbe’ sæben ind i den, hvor den er beskidt af makeup. Skyl ren med vand og klem lidt i Beautyblenderen til sæben er væk og gentag indtil produktet er rent. Det er genialt og det er faktisk som om at Blendercleanseren trækker makeuppen ud af den? Det går hvertfald stærkt med at få den ren. Eneste minus, er at jeg tænker den måske bliver svær at bruge, når den er mindre tilbage af den, samt den mangler en lille æske af en art. Det kommer der dog vist med, hvis man køber den fulde størrelse. 9/10 stjerner.

EGYPTIAN MAGIC All Purpose Skin Cream 
Jeg ved ikke hvorfor, men af en eller anden grund, har jeg altid forestillet mig at Egyptian Magic var sådan en fed hvid creme. Cremen indeholder bl.a. honning, olivenolie og bivoks, der lyder som lækre ingredienser, men jeg er dog ikke helt med på hypen. Eftersom cremen normalt kommer i en krukke, vil man nemlig tilføre cremen bakterier og luft som nedbryder alle de gode antioxidanter, vitaminer, osv. hver gang man åbner krukken og stikker fingrene deri. Cremen er meget fedtet og det føles mest af alt som om man bare har blandet olivenolie med honning, da konsistensen også er lidt alá en tyndere honning, end hvad jeg normalt har stående. Der er altså ingen magi ved denne creme og den kan heller ikke heale acne ar, strækmærker og den slags, som jeg ellers har læst flere gange, at den skulle kunne. Det kan dog sikkert være en lækker face mask, ligesom en hjemmelavet maske af honning, olivenolie og andre gode ting fra køkkenet kan. 3/10 stjerner.

SkillelinjeLyder Goodiebox som noget for dig? For 159kr. om måneden (inkl. fragt og håndtering), kan du hver måned modtage 4-7 produkter i specialstørrelse (full size produkter forekommer). På den måde kan du få lov at afprøve nye spændende produkter og endda forkæle dig selv, med en lille box fuld af overraskelser, der er meget mere værd end hvad du betaler. Tilmelder du dig gennem dette link, modtager vi endda begge en gavekode på 60kr. til Shop Goodiebox.
Skillelinje
xoxo